blog post

Sådan laver du et salgspitch, der virker - også på video 

Jesper Mathiesen

Jesper Mathiesen

Creative Lead & Producer
Salgspitch

Et stærkt salgspitch kan gøre forskellen når du skal fange interessen hos en potentiel kunde eller investor. Det gælder både, når du står ansigt til ansigt med kunden - og når du skal fange deres opmærksomhed med en salgspitchvideo. 

I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvad et effektivt salgspitch kræver - og hvordan du omsætter den til en overbevisende salgspitchvideo, der arbejder for dig på forskellige platforme. 

Hvad er et salgspitch? 

Et salgspitch er din virksomheds chance for at formidle hvem du er, hvad du tilbyder, og hvorfor kunden skal vælge dig - kort og overbevisende. Det kan være en mundtlig præsentation, et LinkedIn-opslag, en mail … eller en velproduceret video. 

Uanset format skal dit pitch: 

  • Vække interesse 
  • Skabe tillid 
  • Forklare dit tilbud tydeligt 
  • Fremhæve din værdi for kunden 
  • Lægge op til næste skridt (CTA) 

Men hvordan gør man det effektivt på video? 

Derfor virker video som salgsværktøj 

Mennesker træffer beslutninger med både hoved og mave. En video kombinerer ord, billeder, tone og stemning og kan på få sekunder skabe relation og forståelse. Det gør video ideelt til at levere et salgspitch, især online hvor opmærksomheden er knap. 

Fordele ved at lave dit salgspitch som video: 

  • formidler dit budskab mere levende og effektivt end tekst alene 
  • Du styrer selv stil, tone og visuelle udtryk 
  • Kan bruges på tværs af platforme 
  • Du kan genbruge videoen på hjemmeside, sociale medier, messer og mails 

5 trin til et godt salgspitch på video 

1. Start med en stærk åbning 

Du har få sekunder til at fange seerens opmærksomhed. Stil et spørgsmål, kom med en provokation eller mal et billede af kundens problem. 

2. Tal til modtagerens behov 

Dit pitch skal handle mindre om dig og mere om, hvordan du løser kundens udfordring. Brug ord og billeder, der taler ind i deres virkelighed. 

Vis konkrete eksempler, før-efter billeder eller produkter i brug. 

3. Forklar, hvad du tilbyder 

Vær tydelig: Hvad er det, du sælger? Hvad består løsningen af? Hvad får kunden konkret ud af det? 

Brug grafik og tekst til at fremhæve nøglepunkter. 

4. Vis din USP 

Din Unique Selling Proposition (USP) er det, der adskiller dig fra konkurrenterne. Måske er det jeres proces, jeres personlighed eller jeres resultater. 

5. Slut med en klar call-to-action 

Hvad vil du have modtageren til at gøre? Booke et møde? Kontakte dig? Downloade noget? 

Brug speak og grafik til at guide modtageren - og læg linket der, hvor det er nemt at klikke. 

Videoen, der pitcher for dig - igen og igen 

Når du har lavet en stærk salgspitch som video, kan du bruge den på tværs af platforme: 

  • På forsiden af din hjemmeside 
  • På LinkedIn eller i annoncer 
  • I mails til nye leads 
  • På messer eller til oplæg 

Det er en investering i konkret, visuel kommunikation, der styrker dit brand og forkorter vejen til en handel. 

Klar til at lave dit pitch på video? 

Hos Filmbudget hjælper vi virksomheder med at omsætte deres budskab til skarpe, målrettede salgsvideoer - uanset om det er 30 sekunders introduktion eller 2 minutters fortælling. 

Kontakt os, hvis du vil høre, hvordan vi kan hjælpe dig med din næste video - og få dit salgspitch til at skille sig ud. 

Se også priser og pakker på salgspitch-video.

Filmbudget er et prisværktøj til danske virksomheder. Her kan du se hvad de enkelte videoformater koster, hvad der får prisen til at stige eller falde, og få et estimat på dit eget projekt uden at skulle tale med en sælger først.

Det afhænger af formatet. En video til sociale medier starter omkring 12.000 kr., mens en gennemarbejdet brandfilm eller explainer kan lande over 100.000 kr. Se prisniveauerne for hvert format, eller brug prisberegneren og få et estimat på to minutter.

Antallet af optagedage, hvor mange lokationer og medvirkende der skal med, og hvor meget efterarbejde filmen kræver i form af klipning, grafik, speak og musik. Ambitionsniveauet betyder mere for prisen end længden på filmen.

En typisk produktion tager mellem 2 og 8 uger fra første møde til færdig film. Enkle formater kan gå hurtigere, mens produktioner med flere lokationer, animation eller mange medvirkende tager længere.

Nej. Estimatet er et vejledende prisniveau bygget på gennemførte produktioner, så du ved hvad du kan forvente inden du henter tilbud. Det endelige tilbud afhænger altid af den konkrete opgave.

Hvad koster dit projekt?

Besvar 7 hurtige spørgsmål og få et estimat.

Besvar 7 hurtige spørgsmål og få et estimat.

Jesper Mathiesen

Creative Lead & Producer · Story & Co.

Jesper har mere end 20 års erfaring med videoproduktion og har været med til at levere over 250 projekter - fra enkle salgspitch-videoer til komplekse brandfilm for virksomheder i alle størrelser. Han rådgiver dagligt om videobudgetter og strategi.

Læs også

Mere viden om video

Sådan sætter du et realistisk videobudget - trin for trin

Et af de dyreste steder at spare på video er i budgetteringen. Sætter du

Skjulte omkostninger i videoproduktion: 7 poster du bør kende

Prisen på en video er sjældent kun det tal, du ser øverst i tilbuddet.

Sådan får du et tilbud på videoproduktion (og hvad det bør indeholde)

Skal I have lavet en video, er et godt tilbud det første skridt. Men