Vil du engagere dine kunder, tiltrække nye og skabe mere synlighed online? Så er content marketing et stærkt værktøj. Her guider vi dig gennem, hvad content marketing egentlig er – og hvordan du kommer godt i gang.
Hvad er content marketing?
Content marketing er en effektiv måde for dig at skabe synlighed på. Ved at dele værdifuld og relevant content på forskellige platforme kan du positionere dig som ekspert på dit område.
Det handler om at dele content, som har værdi for din målgruppe, så de får lyst til at følge dig. Man har fokus på at formidle, hvad brugeren har brug for at vide, fremfor hvad virksomheden har brug for at fortælle. Og det kan man gøre i forskellige formater – f.eks. video, blogindlæg eller how-to-guides.
Indhold med substans
Content marketing er med tiden blevet modsvaret til traditionelle reklamer, hvor det hele handler om smarte slogans og tomme løfter.
Med content marketing skaber du en mere loyal relation til dine kunder, og din målgruppe vil se dig mere som en ekspert på dit område end en smart sælger. Kunderne sætter pris på dit indhold, hvis de føler, det har relevans og hjælper dem.
Men i dag er konkurrencen stor, for content marketing som strategi bliver brugt alle vegne. Derfor er det vigtigt at skabe kvalitetsindhold, som virkelig skaber en værdi for sine kunder, men som også er velproduceret. Og det er, uanset om der er tale om skrevet tekst eller videoproduktioner.
Sådan kommer du i gang med content marketing
Her er vores bud på, hvordan du griber content marketing an: Læg en strategi, producér dit indhold, send det ud i verden og hold øje med det.
Læg en strategi
Hvem skal dit content nå ud til?
Din målgruppe er vigtig at få afgrænset, inden du producerer dit content. Når du ved, hvad din målgruppe er, kan du nemt finde ud af, hvad for noget content de sætter pris på, og hvordan du formidler dit budskab til dem.
Så spørg dig selv: Hvad har de brug for at vide, og hvordan foretrækker de at få det præsenteret?
Hvad vil du fortælle?
Du ved en masse om dit ekspertområde, og du har sikkert en meget du gerne vil fortælle om. Men du skal finde den gyldne balance imellem at fortælle det, du selv gerne vil ud med, og det, din målgruppe har brug for at vide noget om.
Brug f.eks. SEO-værktøjer, chatGPT eller spørg dem direkte på sociale medier. Find ud af, hvad folk søger på, når de googler emner indenfor dit felt. Det kan være, du fandt dette opslag ved at google “content marketing”, og det er jo dejligt for os, for så virker vores content marketing nemlig.
Hvor skal indholdet leve?
Inden du laver indhold tilpasset f.eks. Instagram, skal du lige finde ud af, om din målgruppe bruger den platform. Når du ved, hvor målgruppen er, så skal du finde ud af, hvilken type indhold, der passer til platformen.
Når du har lagt din strategi, så kan du begynde at producere dit indhold målrettet.
Skriv, optag og producer!
Det er her, du skal have din kreative hat på.
Her skal du – med udgangspunkt i din strategi – finde ud af, hvilket indholdsformat der passer bedst til din målgruppe og platform, f.eks. billede, lyd, video og tekst.
Når formen er valg, skal du finde din vinkel og fokus til hvert stykke content.
Det er vigtigt, at du ikke sætter for mange budskaber sammen i et indlæg, men at du holder fokus og spreder budskaberne ud i flere stykker. Når det er delt op i flere stykker, så har du mere at dele over tid, og din modtager er nemmere at fastholde i dit content.
Send indholdet afsted
Nu skal du beslutte, om du vil lave betalt annoncering eller organisk indhold, og så skal du til at producere fængende tekster, der passer til dine produktioner.
Brug gerne noget tid på at få det sat godt op, og følg den strategi du har lavet. Sørg for at ramme de rigtige målgrupper med din opslagstekst og eventuelle annonceringsstrategi.
Hvordan klarer det sig?
Når dit indhold har været ude at leve i noget tid, kan det være en god idé at kigge på, hvordan det performer. Der er forskellige dataanalyseværktøjer, du kan bruge til dette. Lægger du f.eks. op på Facebook, kan Meta business suite give dig nogle statistikker.
Hold f.eks. øje med, hvor mange der har klikket ind på hjemmesiden fra din annonce, hvor mange visninger, likes og kommentarer du får, og hvilke platforme det klarer sig bedst på.
Så får du et overblik over, hvad der fungerer bedst, hvad der ikke fungerer, og dermed hvad du gerne vil lave mere af i fremtiden.
Klar til at komme i gang?
Content marketing er en investering i relationer og i dit brand på den lange bane.
Hos Filmbudget hjælper vi dig gerne med at skabe videoer, der engagerer og konverterer.
Udfyld kontaktformularen med dine videoideer. Så vender vi straks tilbage.